Next Generation er et samarbejde mellem universiteter og vækstfremmende organisationer i hovedstadsregionen, hvis mål er at styrke studerendes kompetencer, viden og aktivitet indenfor entreprenørskab og innovation. Next Generation vil skabe en iværksætterkultur, hvor studerende, virksomheder og undervisere arbejder sammen om at gøre fremtidens arbejdskraft bedre til at skabe vækst.
Spørgsmål & Svar
Her kan du finde svar på spørgsmål om Next Generation.
1.
1.2
Hvad skal Next Generation konkret gøre?
Next Generation skal gøre studerende og nyuddannede bedre til at skabe vækst ved at skabe et større udbud af kurser, workshops og lignende arrangementer, bedre plads til entreprenørskab i undervisningen, forbedring af professorernes kundskaber indenfor faget, samt praktisk rådgivning og vejledning for unge ildsjæle der ønsker at starte egen virksomhed eller skabe vækst i eksisterende virksomheder.
Projektets fulde titel er ’Next Generation – højtuddannede iværksættere og entreprenører i Region Hovedstaden’ og omfatter fire delprojekter:
• Viden, fag og kurser – Den traditionelle universitetsundervisning skal suppleres med praksisnære innovationsmetoder, så undervisningen i innovation og entreprenørskab på universiteterne bliver interessant for en større del af de studerende og undervisere.
• Awareness – efterspørgslen efter kurser og fag i entreprenørskab og innovation skal øges. Derfor skal studerende og undervisere vide mere om, hvilke muligheder der ligger i entreprenørskab og mulighederne for at bruge forskningsbaseret viden til at skabe nye virksomheder eller skabe vækst i eksisterende.
• Underviserkorps – Der etableres et korps af 18 undervisere inden for entreprenørskab. Disse vil udgøre et netværk på tværs af universiteter og fakulteter og bliver en drivkraft i udvikling og gennemførelse af innovativ universitetspædagogik og undervisning i entreprenørskab.
• Fra universitet til marked – studerende med en god idé skal hjælpes med modning, realisering og kommercialisering af deres idéer.

1.3
Hvor mange penge har Next Generation, og hvordan bliver projektet finansieret?
Next Generation har et budget på 34 millioner kroner til 4 års arbejde (2010-2013). Partnerne finansierer 25% af dette. 25% finansieres af Region Hovedstaden, Vækstforum Hovedstaden og 50% finansieres fra EUs Socialfond.
1.4
Hvad betyder hhv. entreprenørskab, innovation, intraprenørskab og iværksætteri?
Entreprenørskab betyder det at være foretagsom og virkelysten, udvise initiativ og sætte nye aktiviteter i gang, især ved at begynde egen erhvervsvirksomhed. Ofte bruges ordet synonymt med iværksætteri. Entreprenørskab anvendes af Next Generation projektet som et paraplybegreb, der dels indbefatter iværksætteri i ordets traditionelle forstand – altså start af ny virksomhed, - dels innovation. Innovation definerer vi som ny anvendelse af kendt viden eller ny viden anvendt med værdiskabelse for øje. Intraprenørskab anvendes når man taler om entreprenant tænkning eller handling indenfor en eksisterende virksomhed eller organisation.